Spring til indhold

Send en faktura som privatperson

Faktura privatperson

Er du ved at starte op som enten selvstændig, freelancer eller lignende? Har du endnu ikke fået lavet et CVR-nummer, men skal du stadig sende en faktura til din kunde? Så skal du ikke fortvivle! Du kan blot vælge at sende en faktura som privatperson.

Hvis du gerne vil vide mere om, hvordan du som privatperson kan sende en faktura, kan du blot læse videre. Her vil der være mere information om hele processen. Der er også nogle gode råd, som du kan anvende allerede inden, at du takker ja til dit første job som selvstændig.

Send faktura som privatperson

Når du gerne vil sende en faktura, er der ingen grund til at genopfinde den dybe tallerken. Derfor kan du spare dig selv for en del besvær, hvis du finder en fakturaskabelon. Når du gerne vil sende en faktura uden at have et CVR-nummer, skal du blot finde en skabelon med en faktura privatperson.

Du kan ofte finde skabelonen online. Her er det en fordel med en skabelon i et PDF-format, som du let kan redigere. Når du så har udfyldt skabelonen, kan du gemme den på computeren. Herefter kan du sende den til din kunde via fysisk post eller mail.

Gode råd til dig, der gerne vil starte op som selvstændig

Når du gerne vil starte op som selvstændig, er der mange ting, som du skal have styr på. Blandt andet er det vigtigt, at du har de forsikringer. Det er nemlig de færreste privatforsikringer, der også dækker dig som erhvervsdrivende. Derfor er det en god idé at kontakte dit forsikringsselskab, så du også kan være garderet, hvis der sker et uheld eller en ulykke på din arbejdsplads.

Når du taler med dit forsikringsselskab, bør du fortælle dem om din virksomhedsform. Det er nemlig forskelligt fra virksomhed til virksomhed, hvilke forsikringer der er relevante.

Dog er det vigtigt, at du er ordentligt forsikret. Ellers kan du i værste tilfælde ende med en stor regning i form af et erstatningskrav fra en kunde.

Hvordan vil du betale din skat?

Inden du udsender en faktura som privatperson, er det også en god idé at blive afklaret med, hvordan du egentlig vil betale din skat. Det bliver nemlig ikke gjort automatisk, når du er erhvervsdrivende.

Nogle vælger at sætte cirka halvdelen af det modtagne beløb til side. Når året så er ved at være omme, indbetaler de den samlede ”opsparing” til skat.

Du kan også vælge at indbetale skat løbende. På den måde skal du ikke huske at sætte penge til side. I stedet kan du blot udregne, hvad du skal betale til skat, og så indbetale dette beløb med det samme, når du modtager betaling.

Uanset hvilken løsning du hælder mest til, er der både fordele og ulemper ved begge. Dem kan du læse mere om på skats hjemmeside. Det er nemlig vigtigt, at du træffer valget på et informeret grundlag, så du ikke bliver ubehageligt overrasket senere.